Den lille biografi

Det burde da være muligt at finde en niche i tiden, her i eksamensperioden, til et ordentligt intro-indlæg, ikke? Ikke rigtigt. Nå, men here goes:

Jeg har fulgt et par blogge gennem nogen tid og havde egentlig ikke planlagt et soloopstart, men lysten kom til mig, og så er det vel bare at springe ud i det. Jeg ved ikke, om der kommer noget særligt tema i bloggen – det er i hvert fald ikke hensigten. Et eventuelt tema vil nok (bare) være mine oplevelser og tanker.

Jeg har skrevet dagbog, siden jeg var barn og har altid følt, at det udløste et eller andet; noget selvindsigt eller om ikke andet eftertænksomhed. En måde at tænke, før jeg talte. Når jeg var utroligt vred, følte mig urimeligt behandlet eller bare havde et rodet aspekt i mit liv, som behøvede ord for at få struktur, så var dagbogen der, og selvom det kun var mig selv, der så den – og sjældent læste i den – så var den min ventil, og jeg kunne gennem skrevne ord undgå at gå amok på omverdenen, hvis det var det, der var nærliggende.

Min blog hedder Jurastudinen. Det er mest af alt et udtryk for, at jeg læser jura; clean and simple. Jeg identificerer mig ikke som sådan med jurastudiet, men det er en stor del af min hverdag og vil således også skinne igennem i mine indlæg.


Jeg er helt ny til det her, så jeg ved ikke, hvordan man promoverer sig. Om nogen læser bloggen eller ej rører mig egentlig ikke så meget, selvom det er klart, at jeg nu aktivt har valgt at lave en blog i stedet for bare at skrive i dagbogen. Ud fra dén tanke, bør jeg måske sige bare lidt om mig selv:

Jeg har valgt at være anonym, om ikke andet til at starte med. Her kommer den konfliktsky side måske lidt frem i mig, men måske en dag bliver jeg modig nok til at underskrive med mit eget navn. 
Helt uden personlige oplysninger bliver bloggen dog ikke, så jeg kan til at starte med sige, at jeg flyttede til Århus for lidt under to år siden, i august 2009, i forbindelse med at jeg havde afsluttet gymnasiet og nu påbegyndte jurastudiet på Århus Universitet. Jeg flyttede ind på et kollegium (hvor køkken, men ikke badeværelse, slap bare af, er delt mellem 14 beboere), og selvom jeg altid har været meget privat og aldrig har haft den mindste lyst til sådan noget som at gå på efterskole, så elsker-elsker-elsker jeg fænomenet. 
Jeg har de sidste mange år haft mange mennesker omkring mig, da jeg derhjemme har fem mindre søskende, så jeg kan rigtig godt lide selskabet, men synes samtidig, at det er skønt at være i stand til at lukke døren – og at den forbliver lukket. Den private side af mig, som ind i mellem kan have en lidt træg fremgang rent socialt, nyder også godt af at være ”tvunget” sammen med andre mennesker i køkken og stue, og langt de fleste af disse andre mennesker er jeg på god bølgelængde med.

Studiet holder jeg også meget af, selvom det af og til – som f.eks. lige nu – er ved at drive mig til vanvid. Jeg har arbejder på en café i det centrale Århus og har gjort det i nogen tid. Jeg er utrolig glad for det; jeg har både gode chefer og kolleger, og arbejdets indhold er et skønt afbræk fra studierne.

Jeg har en kæreste, som jeg har haft i de sidste 5 år, og som jeg elsker utroligt højt, mere og mere for hver dag der går. Vi deler stort set alting med hinanden (ja, gå bare ud og bræk jer nu). Vi bor dog ikke sammen endnu – grunden til dét må vente til en anden god gang.

Men mere interessant er mine personlige fakta vist heller ikke, så jeg vil lukke og slukke for nu, og så får vi set, hvor god jeg er til at bruge bloggen og til at skrive blogindlæg.

Over and out.