mandag den 19. marts 2012

Kostbare minutter.

Som resultat af mega heavy rengøring på programmørens nu eks-kollegieværelse i går, har mine arme ramt et niveau af ømhed og træthed, der gør dem ude af stand til at holde min superspændende bog med titlen ”Kaution og tredjemandspant – samt andre solidariske skyldforhold” (hvilket faktisk er en fed titel, som minder mig om nogle af mine gamle børnebøger, der også havde en undertitel à la ”og andre fortællinger”. Denne bog er desværre bare både mindre underholdende og mindre lærerig) åben, men sjovt nok fuldt ud i stand til at blogge.

Jeg kan dermed fortælle cyberspace, at jeg befinder mig i den afslappede, men farlige tid, som jeg plejer at kalde ”smørhullet”... hvor forelæsningerne langsomt begynder at lakke mod enden og derfor sammen med endnu ikke læste sider bliver færre, men som samtidig er tilløbet til en læseferie af et omfang, der kan tage modet fra de fleste.

Samtidig begynder et helt nyt fag i morgen, hvilket føles meget sært, og som om jeg er bagud (muligvis en følelse, der bare kommer helt automatisk efter et stykke tid på jura). Det har dog den simple forklaring, at formueretten består af en række mindre fag på alt fra 2 til 20 forelæsninger, så værre er det heller ikke.
Det er, når alle fagene ganger op på én og tager form som det famøse monster under sengen, man frygtede som barn, at klumpen i halsen begynder at bygge sig op.

Men den tid, den sorg. Det er godt og smukt vejr, så iscaféen rundt om hjørnet lokker så meget, at det er uudholdeligt. Har faktisk haft stor succes med at sidde på café og læse (op), men det er desværre en dyr måde at gøre det på.
I stedet står mit vindue åbent, så gardinerne blafrer. Der strømmer forårsluft ind af den slags, der giver en lyst til at tage en dyb indånding med lukkede øjne.
Mine meget letfornærmelige og martyragtige blomster i vindueskarmen nyder solen
og jeg kan høre fuglene synge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar