Gad vide om man kan tage en pille mod det?

Lad mig slå en ting fast: Jeg er ikke et såkaldt A-menneske. Er ikke overskudsagtig på den måde - eller på nogen måde. Jeg bare er slet ikke sådan en morgenfrisk type, der står før solen står op med hjemmebagte croissanter og renskurede tænder, og jeg har aldrig været det – og hvis jeg skal være ærlig, har morgenfriske typer altid pisset mig lidt af.
Især de selvtilfredse af dem, der begynder at ævle om ”ikke at slumre hele morgenen væk” og den evindelige med at ”få noget ud af dagen”.
Who the fuck are you to tell me, at jeg ikke får noget ud af min dag, bare fordi jeg sover til kl. 11? Nå. 

Jeg kan se på mine 10.000 søskende, der også hævder ikke at være morgenfriske, at morgentrætheden er noget, de har vænnet sig til. Jeg kan sgu godt huske dengang, døren til mit værelse knirkede åben klokken lidt over fem om natten, og et par store blå øjne stod i dørsprækken med spørgsmålet: ”Morgenmad?”Lige så stille – efterhånden som skolen er holdt op med at være noget, de ser frem til hver dag – bliver de sværere og sværere at få op om morgenen. Men de kan stadig stille så frisk som en skrællet spejder kl. 6 om morgenen, når bare det er lørdag.Hvilket vil sige, at de bare ikke gider op til hverdag. 

Min morgentræthed er anderledes, og den holder sig skam også til i weekenden. Jeg er så træt at mine øjne skal tvinges åbne med istapper og min krop er gået så meget i hi, at jeg nærmest er nødt til at falde ud af sengen, for at hive mig selv op. 

Føler mig som et dovendyr på sovepiller. Ligner sikkert også.

Og når jeg står så tidligt op, som jeg er begyndt at gøre, efter jeg startede hos Det Offentlige, bliver trætheden siddende i mig hele dagen, og når den er slut, er jeg lykkelig for at gå i seng igen når klokken bliver lidt i ni om aftenen.

Alt dette gør bare det bare endnu mere fantastisk – dette mirakel, der er begyndt at blive en tilbagevendende begivenhed hver fredag morgen:
Jeg er morgenfrisk! Og så GLAD! Hvordan er det dog sket?! (kan I allerede mærke, hvordan jeg er irriterende morgentype? I know, right!).

Sad i bussen på vej til uni lidt i otte og følte mig så utroligt udhvilet, fordi jeg havde sovet en time længere. Mind you, ikke en time mere, for jeg var gået tilsvarende senere i seng – bare en morgentime mere at sove i. 

Det er åbenbart bare det, der skal til. Alt det, der ellers ville irritere mig grænseløst, gjorde mig bare glad i stedet. Glad helt ind i knoglerne på den der hvor-er-det-fedt-at-være-i-live-agtige måde.Jeg kunne smilende himle med øjnene af mit eget rod på værelset, som ellers altid kan stresse mig ud, hvis mit liv begynder at blive lidt for let. 

En hiphopper øvede sine moves ved busstoppestedet, hvilket gjorde mig endnu mere glad, end jeg allerede er, for at bo i så smuk en by som Århus.
Jeg rejste beredvilligt for den dame, der sad ved siden af mig ved vinduet, da hun skulle af (okay, det gør jeg altså altid: jeg forstår bare aldrig, hvorfor det er SÅ vigtigt for folk at rejse sig 20 minutter før bussen stopper og stå og stirre på døren, så de er klar til at SPRINGE ud, in case nu bussen er kørt, inden de er kommet ud. Wtf?). I dag gjorde jeg det med et smil.

Og altså, er det kun mig, der har set de der reklamer for ”vand to go” (nyhed!). Det er sådan en plakat med en ung pige med meget tysk reklame-udseende, en masse forskellige farver og forrest: en flaske. Med vand. Og så står der noget i stil med ”til dig der, vil drikke vand på farten”. Er det bare mig, eller snakker vi ikke lidt old news: vand på flaske? Jamen er der mere i det?! I dag grinede jeg af det og nød bare de Berlinerblegede tænder og mange farver. Hurra.

Og så er det jo fredag og tilmed godt vejr.

Hvor er det fedt!

What’s happening to me?!