UPS, you did it again!

Jeg er en sød og glad pige. Det er jeg altså. Spejderære. Kig selv i min blå bog fra gymnasiet.

Men en gang imellem kan visse ting pisse mig SÅ meget af, at jeg simpelthen er NØDT til at hælde galde ud i cyberspace.

Denne gang er det UPS, der står for skud.
Gider ikke engang komme ind på PostDanmark.

Jeg havde faktisk (kan her i bakspejlet skræmmende tydeligt se min komplette mangel på realistisk sans) regnet med, at det ville gå nogenlunde problemfrit at modtage en pakke, der blev sendt med gode gamle UPS. 

Især da sød fragtfører ringede til mig mandag og oplyste, at han nu stod ved min hoveddør, og om jeg var hjemme? Ikke det? Nå, men så ville der blive ringet til mig tirsdag mellem 12 og 15, når de var ved at være der med pakken igen 

(idet jeg forklarede, at jeg MEGET nødig ville nødsages til at tage ud til deres pakkecentral, der ligger ude på en eller anden gudsforladt mark i Viby over en times busrejse fra min adresse. Har jeg hverken tid, råd eller nerver – eller bil – til).

Nu var jeg jo til at begynde med ikke overdrevent begejstret for at være lænket til kollegiet mellem 12 og 15 (hvilket vil sige hele dagen; er jo ikke helt idiot). 

Efter at have tigget og truet mine naboer måtte jeg dog indse, at jeg var nødt til at aflyse planlagt dagsprogram og dedikere tirsdagen til at modtage bemeldte pakke. Skidesurt, men okay, hvis det ikke kunne være anderledes.

Nu har min stupiditet som nævnt ikke nået lægesekretærniveau just yet, så jeg drønede tirsdag morgen ned til – begge – kollegiets indgange og satte en stor seddel op med beskeden: Til UPS. Vedr. pakke til adressen xxx, ring venligst xxx, så kommer jeg ned og henter den! Vel vidende, at det selvfølgelig ikke er helt nemt at aflevere en pakke på et kollegium – hvor der dog er en ganske almindelig dørtelefon, ligesom i ethvert andet lejlighedskompleks. 

Oven i købet var teksten på sedlen omkranset af skrigorange tusch. 

Så mente jeg ellers, at det kunne være godt nok, og parkerede mig således ved siden af min dørtelefon med bøgerne og mobilen, skruet på på højeste lydniveau, ved siden af.

Klokken 15.15 var jeg ved at være en smule nervøs, så gik ind og kiggede på sporingsinformationerne.

Og jeg kan kun forklare min reaktion som:

WHAT THE FUCK?!?!

d. 28.11, kl. 14.11: kunden ikke til stede ved første forsøg. Fair enough; sad på Baresso, da sød fragtfører ringede.
d. 29.11, kl. 13.51: kunden ikke til stede ved andet forsøg. Huh??
d. 29.11, kl. 15.04: kunden var ikke til stede ved tredje forsøg. Levering omlagt.

Hov... HVADFORNOGET?!?!?

Studinen ringer i panik til småforvirret UPS-kundesupport-mand, der til hans forsvar beklager situationen og tilbyder at ændre adressen til arbejdsadresse. Men som derudover ikke rigtigt  kan forstå, hvordan jeg kunne forvente, at der ville blive ringet til mig, ringet på dørklokken eller i det HELE taget gjort NOGET som helst for at komme i kontakt med mig og aflevere pakken.

Nej, lille tåbelige, åndsforsnottede, hjernedøde mandsling (læs: UPS), det er da fuldt forventeligt, at jeg står UDEN for døren (uden i øvrigt at vide, hvilken af de to indgange på kollegiet, de har tænkt sig at benytte) i november måned i et helt DØGN, som i øvrigt er en almindelig arbejdsdag, jeg har taget fri fra. Klart nok. Stupide spasseridiot.

(ah, hjalp faktisk! Mange tak)

Informerede senere i roligt tonefald programmøren - helt oprevet, den stakkel (or not) - at det jo for Himlens skyld ikke var kundesupports fejl, så jeg undlod at give UPS-mand i røret en ordentlig omgang og gav ham i stedet skummende min arbejdsadresse.

Efter at have lagt røret på, kom jeg i tanker om, at jeg muligvis skulle have specificeret, at når der nu er tale om en arbejdsplads, så skal pakken selvfølgelig, hvilken enhver tåbe vel kan forstå, afleveres inden for almindelig arbejdstid, dvs. mellem kl. 9 og kl. 18.

Og ja – det skulle jeg.

Er her til morgen gået ind og har kigget på sporingsoversigten igen.

D. 29.11, kl. 20.43: kunden var ikke til stede ved første forsøg. Nej, nej. Nej, nej, nej! Hvad?!
D. 30.11, kl. 07.32: kunden var ikke til stede ved andet forsøg. Okay; STOP SÅ!

Kan nu bruge resten af tiden på at sidde og bide negle over, om de nu for FUCKS SAKE kan finde ud af noget så simpelt som at overgive en pakke på en adresse, hvor der konstant er nogen til stede til at tage imod den, og hvor UPS i øvrigt leverer masser af andre ting.

Programmøren gjorde mig forsigtigt opmærksom på, at man altid skal benytte sin arbejdsadresse ved forsendelser med UPS, fordi det er uMUligt at få noget som helst leveret på et kollegium. 

Men altså. 

Én ting er, at man arbejder et sted med en receptionist, der alligevel ikke har andet at bruge sin i øvrigt indholdsløse dag, der næppe afbrydes af andet end at fylde kaffe i termokander og skifte visne blomster ud med friske, på, end at han/hun sagtens kan kvittere for en pakke i ny og næ
– og så en lillebitte café, hvis ansatte hver dag (eller, som regel i hvert fald) har rygende travlt, og for fanden ikke har tid til at kvittere for de ansattes private pakker. Særligt når bemeldte ansatte ikke engang er til stede til selv at kunne gøre det.

Og jeg mente ikke, at det kunne være så svært at aflevere en pakke; det er jo for ind i hele hule Herning – bare – at ringe – PÅ! 

MEGET svært! 

Burde faktisk være en længere videregående uddannelse til optræning af hjernetomme, kommende UPS-delivery guys. (mandagsfragtføreren excepted).

Når pakken er sikkert i min varetægt, kan de latterlige åndsamøber godt brace for impact.

Hæhæ.

Nogen der har nogle helt oplagte skældsord, jeg ikke har brugt?